Loppemarkedet

Vores store indtægtskilde og aktivitet er loppemarkedet i Overby

Det sker på Overbyvej 94, 7130 Juelsminde.

Ejeren, Herdis Hansen, har velvilligt stillet næsten alle gårdens bygninger til rådighed for os, og vi må konstatere, at pladsen bliver udnyttet til det yderste.

Vi kan ikke tage alle varegrupper ind, men har alligevel afdelinger med møbler, maskiner og redskaber, køkkengrej, bøger, malerier, elektronik og lamper, glas og porcelæn, kunst, nipsgenstande og meget, meget mere. Kun fantasien sætter grænser. Vi har dog ikke nogen speciel tøjafdeling, - der simpelthen ikke er plads til den.

Alle vore varer får vi ind fra glade givere, der selv har fået de brugbare ting i overskud.

På Genbrugspladsen i Klakring har vi et stort rum, hvor mange donerer til os i stedet for at smide tingene til skrot.

2 gange om ugen henter frivillige fra loppemarkedet varerne i vores lastbil, hvorefter de sorteres og stilles i deres rette afdeling på gården.

Har man selv mulighed for at komme til os med genbrugsting, kan det desuden lade sig gøre mandag og torsdag formiddag, hvor markedet er bemandet.

Åbningstider:

Den første lørdag i måneden kl. 10.00 – 12.00

Hver torsdag kl. 10.30 – 11.30

Der vil på alle tidspunkter være begrænsninger på antallet af besøgende på markedet, men de endelige bestemmelser er afhængige af sundhedsmyndighedernes retningslinier, hvorfor vi først kan melde endelig ud op til lørdagsgenåbningen.

Yderligere oplysninger om åbning vil fremgå af vores side på Facebook. Der vil desuden bliver annonceret i dagspressen omkring genåbning, når det er muligt.

Besøg os endelig på gården. Vi glæder os til at se dig.