Juelsmindeegnens Y´s Men´s Club

 

Y´s Men i Juelsminde har til formål at støtte socialt frivilligt arbejde samt børne- og ungdomsorganisationer på egnen. Desuden afsætter vi hvert år et pænt beløb til det internationale arbejde i mange lande.

Midlerne til denne støtte tilvejebringes for vores vedkommende først og fremmest gennem afholdelse af et loppemarked i Overby, hvor et stort antal frivillige hjælpere indsamler brugbare ting, sorterer i dem – og sælger på vore salgsdage, som er særdeles velbesøgte.

Klubben kan derudover arrangere andre kulturelle og oplysende aktiviteter.

Medlemmerne i Y´s Men Juelsmindeegnen mødes normalt mindst 1 gang om måneden, men der naturligvis mulighed for at involvere sig i højere grad, bl.a. omkring loppemarkedet, hvis man har lyst og energi til det.

Vore møder afholdes oftest i FDF-hytten ”Knuden” i Juelsminde, men vi kan også bruge kaffestuen på gården, hvor vi afholder vores marked.

Klubbens privatlivspoltik kan ses her